top of page
mettestorgaard

Når usynlige diagnoser får os til at tvivle på vores følelser

Når vi tænker på diagnoser, forbinder vi dem ofte med noget synligt – fysiske symptomer, synlige tegn eller adfærd, der kan bekræfte, at noget er galt. Men hvad sker der, når diagnosen er usynlig? Når det, du oplever, ikke kan ses af andre, og de smerter, du bærer på, ikke kan måles på samme måde som et brækket ben? Det kan føre til tvivl – ikke kun fra omverdenen, men også fra os selv.


Usynlige diagnoser og den indre konflikt

Mange, der lever med diagnoser som angst, depression, PTSD, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og andre mentale eller kroniske lidelser, kan opleve en følelse af, at deres lidelse ikke er "gyldig", fordi den ikke kan ses af andre. Du kan tænke: "Er det bare mig, der overdriver?" eller "Har jeg overhovedet lov til at føle mig så dårlig, når ingen kan se, at jeg lider?"

Denne indre konflikt skaber ofte en ond cirkel. Når du tvivler på din egen oplevelse, kan det være sværere at søge hjælp, fordi du begynder at tro, at dine symptomer måske ikke er "alvorlige nok" til at berettige støtte. Det kan føre til, at du føler dig isoleret, misforstået og endnu mere alene med dine udfordringer.


Den ydre verden forstærker tvivlen

Desværre kan omgivelserne forstærke denne tvivl. Mange mennesker har svært ved at forstå usynlige diagnoser, især hvis de ikke selv har oplevet noget lignende.

Kommentarer som "Du ser jo fin ud" eller "Du virker ikke syg" kan være velmenende, men de kan få dig til at føle, at dine følelser og oplevelser ikke bliver taget alvorligt.

Over tid kan det påvirke din selvopfattelse, og du kan begynde at tro, at du er for følsom, svag eller dramatisk.

Denne manglende synlighed kan gøre det vanskeligt at få den rette støtte fra både nære relationer og professionelle omgivelser som arbejdspladsen. Resultatet er, at mange med usynlige diagnoser ikke blot skal håndtere deres sygdom, men også den konstante kamp for at bevise, at de har brug for hjælp.


Accepten af din oplevelse

En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at anerkende din egen oplevelse som gyldig – uanset hvad andre ser eller ikke ser. Hvis du har fået en diagnose fra en professionel, er der en grund til det. Selv om du ikke kan pege på noget fysisk, som andre kan se, er dine symptomer og følelser virkelige og fortjener at blive taget alvorligt.

At arbejde med accept betyder ikke, at du giver op eller accepterer, at du altid vil have det dårligt.

Det betyder, at du anerkender dine oplevelser uden at dømme dig selv. Det giver dig mulighed for at få hjælp og arbejde med de udfordringer, du står overfor, uden at skubbe dem væk eller bagatellisere dem.


Terapiens rolle

Terapi kan være en vigtig støtte i processen med at acceptere din usynlige diagnose.

Som terapeut kan jeg hjælpe dig med at håndtere følelsen af tvivl og guide dig mod at skabe en stærkere forbindelse til dine egne oplevelser.

I et terapeutisk forløb kan vi arbejde med at styrke din selvforståelse, sætte sunde grænser og hjælpe dig med at kommunikere dine behov til dem omkring dig – selv når de ikke umiddelbart kan se, hvad du går igennem.

Du behøver ikke at bevise, at du er syg nok eller at have det dårligt nok for at få hjælp. Din oplevelse er gyldig, og du har ret til at blive taget alvorligt.


Det kan være svært at leve med en diagnose, som andre ikke kan se. Men det betyder ikke, at dine oplevelser ikke er virkelige eller vigtige. Hvis du tvivler på, om du har lov til at være påvirket af din diagnose, er det en naturlig følelse – men det betyder ikke, at den er sand.

Du har ret til at føle, hvad du føler. Og du har ret til at få hjælp.


Jeg har selv en kronisk sygdom - der ikke kan ses. Så jeg har erfaring med, hvor svært det kan være ikke at blive taget alvorligt, og hvor meget energi der kan bruges på at holde fast i, at det, der føles, er rigtigt.


Hvis du føler, at du har brug for støtte til at navigere dine tanker og følelser omkring en usynlig diagnose, er du velkommen til at kontakte mig for en indledende samtale. Sammen kan vi arbejde på at skabe klarhed, accept og en vej fremad.


Mette🌸




0 views0 comments

Comentarios


bottom of page