Når børn regulerer deres forældres følelser – sådan opdager du det og ændrer mønsteret

Skrevet af

Mette Storgaard, psykoterapeut MPF - specialiseret i tilknytning og relationer

De fleste forældre ønsker at give deres børn tryghed, nærvær og stabilitet.

Men nogle gange kan der opstå en dynamik, hvor barnet – uden at det er bevidst – kommer til at hjælpe med at regulere den voksnes følelser.

Det sker ofte ikke, fordi forældre vil det sådan. Det kan i stedet hænge sammen med, at man selv ikke har lært at regulere sit nervesystem i tilstrækkelig grad i sin egen opvækst.

Når vi ikke har haft voksne omkring os, der kunne hjælpe os med at håndtere følelser som uro, stress eller vrede, kan det være svært at finde ro i sig selv som voksen.

I de situationer kan man – uden at ville det – komme til at bruge relationer til at skabe regulering.

Nogle gange kan barnet derfor komme til at få en rolle, hvor det hjælper den voksne med at falde til ro.

Hvordan kan det se ud i hverdagen?

Det kan vise sig på mange forskellige måder, ofte i små øjeblikke i hverdagen.

Barnet bliver ansvarlig for den voksnes følelser

Et barn kan begynde at mærke, når en forælder er ked af det, stresset eller vred – og forsøge at ændre sin egen adfærd for at få den voksne til at få det bedre.

For eksempel:

• Et barn, der hurtigt bliver meget “nemt”, når mor virker træt eller presset

• Et barn, der forsøger at trøste sin forælder, når den voksne er ked af det

• Et barn, der bliver ekstra opmærksom på ikke at gøre noget forkert

Barnet lærer gradvist, at den voksnes følelsesmæssige tilstand også er noget, barnet skal tage hensyn til.

Barnet bliver den voksnes følelsesmæssige støtte

Nogle gange kan børn også komme til at blive en slags følelsesmæssig støtte for den voksne.

Det kan fx være situationer som:

• en forælder, der ofte deler sine bekymringer eller frustrationer med barnet

• en forælder, der søger trøst hos barnet

• en forælder, der siger ting som:“Du er den eneste, der virkelig forstår mig.”

Selvom det kan føles som en tæt relation, kan det være en tung rolle for et barn.

Barnet regulerer stemningen i hjemmet

Nogle børn bliver meget opmærksomme på stemninger og forsøger at skabe ro.

Det kan fx være:

• barnet, der forsøger at få alle til at grine

• barnet, der glatter konflikter ud

• barnet, der holder igen med sine egne følelser for ikke at skabe mere uro

Barnet lærer, at det er vigtigt at holde balancen i familien.

Hvorfor sker det?

Denne dynamik kan opstå, når den voksne selv mangler erfaring med at regulere følelser.

Hvis man selv er vokset op med:

• meget uro eller konflikt

• følelsesmæssig afstand

• uforudsigelige voksne

• eller manglende støtte til egne følelser

kan nervesystemet blive mere følsomt over for stress og relationelle signaler.

Når vi bliver aktiveret følelsesmæssigt, kan vi derfor – ofte ubevidst – søge regulering gennem relationen til vores barn.

Hvordan kan man blive opmærksom på det?

Det første skridt er ofte at begynde at lægge mærke til de situationer, hvor barnet kommer til at regulere stemningen.

Du kan fx spørge dig selv:

• Søger jeg ofte trøst hos mit barn?

• Deler jeg bekymringer med mit barn, som egentlig er voksenting?

• Lægger jeg mærke til, at mit barn forsøger at gøre mig i bedre humør?

• Føler jeg mig afhængig af mit barns nærhed for at få ro?

Det handler ikke om at finde fejl, men om at blive nysgerrig på relationens dynamik.

At tage reguleringen tilbage som voksen

En vigtig del af forældrerollen er, at den voksne er den, der hjælper barnet med regulering – ikke omvendt.

Det betyder ikke, at man altid skal være rolig eller have styr på alt. Men det betyder, at ansvaret for regulering ligger hos den voksne.

Nogle måder at arbejde med det på kan være:

Øv dig i at regulere dig selv

Når du mærker stress, irritation eller uro, kan du stoppe op et øjeblik og mærke efter i kroppen.

Det kan fx hjælpe at:

• tage nogle langsomme vejrtrækninger

• sætte tempoet ned et øjeblik

• gå en kort tur

• tale med en anden voksen

Det hjælper nervesystemet med at finde ro uden at barnet skal bære ansvaret.

Skab plads til barnets følelser

Når barnet er ked af det eller vredt, kan det være hjælpsomt at møde barnet med ro og anerkendelse.

Fx:

“Jeg kan godt se, du er virkelig frustreret lige nu.”

Når barnet oplever, at den voksne kan rumme følelser, lærer barnet gradvist selv at regulere dem.

Tal med andre voksne

Hvis du oplever, at følelser eller stress fylder meget, kan det være hjælpsomt at dele det med andre voksne – fx en partner, ven eller terapeut.

Det kan skabe et sted, hvor du selv kan få støtte, uden at barnet kommer til at bære den rolle.

Reparation er muligt

Alle forældre kommer til at lave fejl indimellem. Det vigtigste er ikke at være perfekt, men at kunne reparere relationen.

Hvis du opdager, at dit barn har taget for meget ansvar for dine følelser, kan du fx sige:

"Jeg tror nogle gange, du prøver at få mig til at få det bedre. Det er faktisk ikke din opgave. Det er noget, jeg som voksen skal tage mig af."

Sådan en reparation kan være meget betydningsfuld for et barn.

At skabe mere tryghed i relationen

Når du gradvist tager mere ansvar for din egen regulering, kan det skabe mere ro i relationen.

Dit barn kan begynde at opleve, at det ikke behøver at holde øje med stemningen eller tage ansvar for dine følelser.

Og netop dér kan der opstå en vigtig form for tryghed – hvor barnet igen kan få lov til bare at være barn.❤️

Hvis du er nysgerrig på at arbejde videre med disse temaer, er du velkommen til at kontakte mig via hjemmesiden.

www.oplevelsesorienteretpsykoterapi.dk