Tegn på traumer – hvordan ved du, om tidligere oplevelser stadig påvirker dig?

Af Mette Storgaard - Psykoterapeut MPF

Har du svært ved at slappe af, selv når der egentlig ikke er noget galt?

Reagerer du stærkere, end du selv forstår, i bestemte situationer?

Eller oplever du, at du igen og igen havner i de samme mønstre i dine relationer?

Nogle gange kan vores reaktioner hænge sammen med oplevelser, vi har været igennem tidligere i livet. Oplevelser, som har været overvældende, utrygge eller svære at håndtere, kan sætte spor i både vores følelser, tanker, krop og relationer.

Men hvordan viser traumer sig egentlig?

Og hvordan kan du vide, om dine reaktioner kan være forbundet med noget, du har oplevet tidligere?

I dette blogindlæg kan du læse om nogle af de tegn, der kan være forbundet med traumer, og hvordan psykoterapi kan hjælpe dig med at forstå dine reaktioner.

Hvad er et traume?

Et traume kan opstå, når vi oplever noget, der overvælder vores muligheder for at håndtere situationen følelsesmæssigt. Det kan eksempelvis være vold, overgreb, alvorlige ulykker, pludselige tab eller andre truende hændelser.

Traumatiske oplevelser kan også være forbundet med gentagne belastninger over tid. Det kan eksempelvis være at vokse op med uforudsigelighed, følelsesmæssig forsømmelse eller vedvarende utryghed i nære relationer.

Det er vigtigt at understrege, at mennesker reagerer forskelligt på belastende oplevelser. To mennesker kan gennemgå lignende hændelser og opleve vidt forskellige eftervirkninger.

Et traume handler derfor ikke alene om, hvad der er sket, men også om, hvordan oplevelsen har påvirket den enkelte, og hvilke muligheder man havde for at finde tryghed og støtte.

7 tegn på, at tidligere oplevelser stadig påvirker dig

Traumer kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle tegn er tydelige, mens andre kan være svære at forbinde med det, man tidligere har oplevet.

Her er syv områder, det kan være relevant at være opmærksom på.

1. Du er ofte på vagt

Har du svært ved at slappe af, selv når du befinder dig i trygge omgivelser?

Måske holder du hele tiden øje med andres ansigtsudtryk, tonefald eller kropssprog. Du lægger hurtigt mærke til ændringer i stemningen og forsøger at forudse, om noget er ved at gå galt.

Det kan føles, som om du hele tiden skal være et skridt foran.

Denne form for årvågenhed kan være en måde at forsøge at beskytte sig selv på. Hvis du tidligere har levet med uforudsigelighed eller fare, kan det have været vigtigt at kunne aflæse omgivelserne hurtigt.

Men når kroppen fortsat er på vagt, selvom situationen ikke længere er farlig, kan det være udmattende. Det kan blive svært at finde ro og være til stede i nuet.

2. Du reagerer stærkt på bestemte situationer

Måske bliver du pludselig meget vred, bange eller ked af det i situationer, hvor du bagefter har svært ved at forstå din egen reaktion.

En kritisk bemærkning kan føles som en afvisning. En konflikt kan vække en intens frygt. Eller en bestemt lyd, lugt eller stemning kan fremkalde uro uden en umiddelbart tydelig forklaring.

Nogle situationer kan minde os om tidligere oplevelser, uden at vi nødvendigvis er bevidste om forbindelsen.

Kroppen kan reagere, før vi når at forstå, hvad der har udløst følelsen. Det kan opleves, som om den gamle situation pludselig er til stede igen.

Det betyder ikke, at alle stærke følelsesmæssige reaktioner skyldes traumer. Men hvis bestemte situationer gentagne gange vækker en intens reaktion, kan det være værd at undersøge, hvad der sker i dig.

3. Du har svært ved at mærke og forstå dine følelser

Nogle mennesker mærker deres følelser meget intenst. Andre oplever det modsatte: De føler sig tomme, fjerne eller har svært ved at sætte ord på det, de oplever.

Måske ved du ikke, hvad du føler, før der er gået lang tid. Måske har du svært ved at mærke dine egne behov eller opdage, hvornår noget overskrider dine grænser.

Hvis det tidligere har været svært eller utrygt at vise følelser, kan du have lært at skubbe dem væk for at klare dig.

At lukke ned følelsesmæssigt kan i nogle situationer være en beskyttende reaktion. Det kan have hjulpet dig med at komme igennem noget, der var for overvældende.

Men senere i livet kan det gøre det vanskeligere at mærke, hvad du har brug for, og at føle dig tæt forbundet med dig selv og andre.

4. Du har svært ved at føle dig tryg i relationer

Traumatiske oplevelser kan påvirke vores tillid til andre mennesker.

Måske forventer du, at mennesker før eller siden vil svigte dig. Måske bliver du meget urolig, når nogen trækker sig lidt, eller har svært ved at tro på, at andre oprigtigt holder af dig.

Det kan også være, at du beskytter dig ved at holde afstand. Du klarer helst tingene selv og har svært ved at vise sårbarhed eller bede om hjælp.

Nogle mennesker oplever en indre konflikt: De længes efter nærhed, men bliver samtidig utrygge, når nogen kommer tæt på.

Disse mønstre kan blandt andet hænge sammen med tidligere erfaringer med svigt, afvisning eller utryghed. De er ikke i sig selv bevis på et traume, men kan være relevante at undersøge, hvis de skaber vanskeligheder i dine relationer.

5. Du føler skam eller oplever, at der er noget galt med dig

Skam kan være en smertefuld eftervirkning af belastende oplevelser.

Måske tænker du, at du er for følsom, besværlig eller svær at holde af. Måske føler du dig forkert, selv når du ikke kan pege på en konkret grund.

Hvis du tidligere er blevet kritiseret, afvist, ydmyget eller ikke er blevet mødt med forståelse, kan du have udviklet en grundlæggende følelse af ikke at være god nok.

Det kan betyde, at du tager ansvar for andres reaktioner, undskylder for meget eller forsøger at tilpasse dig for at undgå kritik.

Skam kan få os til at skjule sider af os selv, som vi frygter, andre ikke vil acceptere. Derfor kan det også være svært at fortælle nogen, hvordan vi egentlig har det.

I arbejdet med skam kan det være vigtigt at undersøge, hvor følelsen kommer fra, og om den fortæller noget sandt om dig – eller afspejler erfaringer, du har gjort dig gennem livet.

6. Du har svært ved at finde ro i kroppen

Traumer kan påvirke kroppens reaktioner på stress og fare.

Måske oplever du spændinger, uro, søvnproblemer eller en følelse af konstant at skulle være klar til at reagere. Du kan have svært ved at falde til ro, selv når du er træt.

Andre oplever, at de bliver overvældede og får brug for at trække sig fra omgivelserne. Det kan føles, som om energien forsvinder, eller som om du bliver fjern fra det, der sker omkring dig.

Nogle mennesker oplever også genoplevelser eller mareridt, der knytter sig til en traumatisk hændelse.

Sådanne kropslige og psykiske reaktioner kan have mange årsager. Hvis de er vedvarende eller påvirker din hverdag, kan det være en god idé at tale med en relevant fagperson.

7. Du gentager mønstre, du egentlig gerne vil bryde

Måske har du besluttet dig for, at du ikke længere vil tilsidesætte dig selv i dine relationer. Alligevel ender du igen med at sige ja, når du mener nej.

Måske ønsker du at stole mere på andre, men bliver ved med at lede efter tegn på, at noget er galt. Eller måske trækker du dig, hver gang en relation begynder at betyde meget for dig.

Det kan være frustrerende at opleve, at man forstår sine mønstre med tankerne, men alligevel har svært ved at ændre dem.

Ofte er vores reaktioner ikke kun bevidste valg. De kan også være indlærte strategier, der aktiveres automatisk, når vi føler os truede eller sårbare.

Det betyder ikke, at du er dømt til at gentage fortiden. Men det kan kræve tid og støtte at opdage, hvad der udløser mønstrene, og udvikle nye måder at håndtere situationerne på.

Hvorfor kan det være svært at opdage et traume?

Mange forbinder traumer med voldsomme hændelser, som er lette at identificere. Men eftervirkningerne kan også vise sig mere indirekte.

Du har måske vænnet dig til at være den stærke, der klarer alt selv. Du har måske altid været opmærksom på andres behov eller haft svært ved at sætte grænser.

Måske tænker du, at din opvækst egentlig var helt normal, fordi du ikke oplevede fysisk vold eller andre tydelige overgreb.

Alligevel kan du have erfaringer med følelsesmæssig utryghed, ensomhed eller manglende støtte, som har haft betydning for din måde at være i verden på.

Det er dog vigtigt ikke at konkludere, at alle vanskeligheder skyldes traumer. Stress, angst, depression, livskriser og andre forhold kan give lignende symptomer. Det afgørende er at undersøge din situation med nysgerrighed og uden at drage forhastede konklusioner.

Kan man komme sig efter traumer?

Ja, det er muligt at få det bedre og skabe forandringer, også selvom tidligere oplevelser fortsat påvirker dig.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle minder eller følelser forsvinder. Men du kan gradvist få en anden relation til det, du har oplevet, og udvikle flere muligheder for at håndtere de situationer, der tidligere har været svære.

For nogle handler det om at lære at genkende kroppens signaler og finde større ro. For andre handler det om at arbejde med skam, grænser, tillid eller frygten for at blive afvist.

Det kan også være vigtigt at lære at skelne mellem det, der sker i nutiden, og de forventninger eller reaktioner, som er formet af tidligere erfaringer.

Forandring tager tid. Det er ikke et spørgsmål om blot at tænke positivt eller beslutte sig for at komme videre. Det kan kræve, at man får mulighed for at forstå og bearbejde det, der har været svært, i et tempo, der føles til at være i.

Hvordan kan psykoterapi hjælpe?

I oplevelsesorienteret psykoterapi arbejder vi med at undersøge de følelser, kropslige reaktioner og mønstre, der påvirker dit liv.

Det handler ikke kun om at forstå, hvad du har oplevet, men også om at undersøge, hvordan dine erfaringer kommer til udtryk i dit liv i dag.

Måske opdager du, at du automatisk tilsidesætter dine egne behov. Måske mærker du en stærk indre kritiker, der fortæller dig, at du ikke er god nok. Eller måske oplever du, at en del af dig længes efter nærhed, mens en anden del forsøger at beskytte dig ved at holde afstand.

Sammen kan vi undersøge, hvilken betydning disse reaktioner har, og hvad der ligger bag dem.

Arbejdet tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser. Der er ikke noget, du skal præstere, og du behøver ikke fortælle om alt på én gang. Det er vigtigt, at arbejdet foregår med respekt for dine grænser og i et tempo, hvor du kan være med.

Målet er ikke at fjerne dele af dig selv, men at skabe større forståelse for dine reaktioner og flere muligheder for at møde dig selv med omsorg og forståelse.

Du behøver ikke forstå det hele alene

Hvis du kan genkende nogle af tegnene i dette blogindlæg, er det ikke ensbetydende med, at du har et traume. Men måske er der reaktioner eller mønstre i dit liv, som fortjener at blive undersøgt.

Du behøver ikke have en bestemt forklaring på dine vanskeligheder, før du søger hjælp. Det er nok, at du oplever, at noget er svært, og at du ønsker at forstå dig selv bedre.

Du er ikke forkert, fordi du reagerer, som du gør. Dine reaktioner har en historie, og den historie er vigtig at lytte til.

Hvis du ønsker at arbejde med de oplevelser og mønstre, der påvirker dig i dag, tilbyder jeg oplevelsesorienteret psykoterapi, hvor vi sammen undersøger det, der fylder i dit liv.

Du er velkommen til at læse mere om min praksis og booke en gratis forsamtale via min hjemmeside.