Hvad er en traumerespons?

Forstå dine reaktioner, og hvorfor de opstår

Af Mette Storgaard - Psykoterapeut MPF

Har du nogensinde reageret stærkere, end du selv forstod? Måske blev du pludselig vred, fik lyst til at flygte fra en situation eller trak dig fra et menneske, du egentlig gerne ville være tæt på.

Måske vidste du godt med dine tanker, at der ikke var nogen reel fare, men alligevel reagerede din krop, som om der var noget at beskytte sig imod.

Sådanne reaktioner kan blandt andet hænge sammen med det, man kalder en traumerespons.

En traumerespons er en reaktion, der kan opstå, når noget opleves som truende eller minder os om tidligere traumatiske oplevelser. Reaktionen kan komme hurtigt og automatisk, før vi når at forstå, hvad der sker.

I dette blogindlæg kan du læse om, hvad en traumerespons er, hvordan den kan vise sig, og hvordan du kan begynde at forstå dine egne reaktioner.

Hvad betyder traumerespons?

En traumerespons er en psykisk, følelsesmæssig eller kropslig reaktion, der kan være forbundet med en traumatisk oplevelse eller med noget, der minder om den.

Når vi oplever fare eller føler os truede, reagerer vores nervesystem for at hjælpe os med at håndtere situationen. Vi kan eksempelvis blive klar til at kæmpe, flygte eller beskytte os ved at lukke ned.

Efter en traumatisk oplevelse kan lignende reaktioner i nogle tilfælde blive aktiveret i situationer, der ikke nødvendigvis er farlige i nutiden.

Det kan eksempelvis ske, hvis en bestemt tone, en konflikt, en følelse af afvisning eller en oplevelse af at miste kontrollen minder os om noget tidligere.

Reaktionen kan føles ude af proportion med det, der sker lige nu. Men for den, der oplever den, kan følelsen være meget virkelig og overvældende.

De fire almindelige reaktionsmønstre

Traumeresponser beskrives ofte gennem fire reaktionsmønstre: kamp, flugt, frys og tilpasning. De engelske betegnelser er fight, flight, freeze og fawn.

1. Kamp – når du reagerer med vrede eller kontrol

Måske bliver du hurtigt vred, går i forsvar eller føler et stærkt behov for at få kontrol over situationen.

Du kan opleve, at du bliver skarp i tonen, argumenterer intenst eller har svært ved at give slip på en konflikt.

Nogle gange kan vreden dække over andre følelser, eksempelvis frygt, afmagt eller en oplevelse af at blive overset.

Hvis du tidligere har oplevet, at dine grænser ikke blev respekteret, kan det være særligt vigtigt for dig at beskytte dig selv, når du mærker utryghed.

Det betyder ikke, at vrede altid er en traumerespons. Vrede er en naturlig følelse, som også kan fortælle os, at noget er vigtigt, eller at en grænse bliver overskredet.

2. Flugt – når du forsøger at komme væk

Flugtreaktionen handler om at skabe afstand til det, der opleves som truende.

Måske bliver du rastløs, får travlt eller har svært ved at være i situationer, hvor der opstår stærke følelser. Du kan forsøge at holde dig beskæftiget, overtænke alting eller undgå bestemte samtaler.

I relationer kan det vise sig ved, at du trækker dig, når en konflikt opstår, eller når nogen kommer følelsesmæssigt tæt på.

At skabe afstand kan være en måde at genfinde en følelse af kontrol og sikkerhed på. Men hvis du ofte må flygte fra ubehagelige følelser eller samtaler, kan det blive svært at arbejde sig igennem det, der er vigtigt for dig.

3. Frys – når du går i stå eller lukker ned

Nogle reagerer på utryghed ved at blive stille, føle sig fastlåste eller have svært ved at handle.

Måske ved du ikke, hvad du skal sige, når nogen kritiserer dig. Du kan opleve, at tankerne går i stå, at kroppen føles tung, eller at du har svært ved at mærke dine følelser.

Andre beskriver det som at forsvinde lidt fra situationen eller føle sig følelsesmæssigt fjern.

Det kan være forvirrende, især hvis du bagefter tænker: Hvorfor sagde jeg ikke noget? Hvorfor kunne jeg ikke bare gå?

Men når vi bliver overvældede, er det ikke altid muligt at tænke klart eller handle, som vi gerne ville. At fryse er ikke et bevidst valg eller et udtryk for svaghed.

4. Tilpasning – når du forsøger at undgå konflikt

Tilpasningsreaktionen, ofte kaldet fawn, beskriver et mønster, hvor man forsøger at skabe sikkerhed ved at imødekomme andre.

Måske siger du ja, selvom du mener nej. Du forsøger at aflæse andres humør, undgår at gøre nogen vrede eller tager ansvar for, at alle omkring dig har det godt.

Du kan være meget opmærksom på andres behov, men have svært ved at mærke dine egne.

Måske har du lært, at det er tryggere at være nem, hjælpsom eller forstående end at vise vrede, stille krav eller sætte grænser.

Tilpasning kan være en måde at bevare kontakten og undgå ubehag på. Men over tid kan det betyde, at du mister forbindelsen til dig selv og bliver usikker på, hvad du egentlig ønsker.

Hvorfor reagerer jeg sådan, når jeg godt ved, at jeg er tryg?

En af de mest frustrerende oplevelser kan være at forstå noget med hovedet, men alligevel reagere helt anderledes følelsesmæssigt.

Du ved måske godt, at din partner ikke er ved at forlade dig, men bliver alligevel overvældet, når vedkommende trækker sig. Eller du ved, at en uenighed ikke er farlig, men mærker alligevel en stærk trang til at forsvare dig eller forsvinde.

Det kan hænge sammen med, at vores reaktioner ikke kun formes af bevidste tanker. Tidligere erfaringer kan påvirke, hvad vi opfatter som truende, og hvordan vi reagerer, når vi føler os utrygge.

Hvis du eksempelvis har oplevet, at konflikter tidligere førte til afvisning, kan uenighed i nutiden vække en stærk frygt, selv når relationen grundlæggende er tryg.

Reaktionen kan komme, før du når at undersøge, om situationen faktisk er farlig.

Det betyder ikke, at du ikke kan ændre dine reaktionsmønstre. Men det kan være hjælpsomt at begynde med at forstå dem frem for at skælde dig selv ud for dem.

Hvordan kan du begynde at forstå din traumerespons?

Du behøver ikke forsøge at analysere alt, hvad du føler, eller finde en forklaring på alle dine reaktioner. Men du kan begynde at lægge mærke til, hvad der sker i dig.

Prøv eksempelvis at undersøge følgende:

Hvad skete der lige før min reaktion?

Var der en bestemt situation, en kommentar, en konflikt eller en følelse af afstand, som satte noget i gang?

Hvad mærkede jeg i kroppen?

Måske spændte du op, fik uro i maven, holdt vejret eller oplevede, at du blev følelsesmæssigt fjern.

Hvad fik jeg lyst til at gøre?

Ville du kæmpe, gå væk, lukke ned eller forsøge at gøre alle tilfredse?

Hvad havde jeg brug for i situationen?

Måske havde du brug for ro, tydelighed, støtte, plads eller at blive lyttet til.

Du behøver ikke altid kunne svare på spørgsmålene. Formålet er ikke at finde fejl ved dig selv, men at udvikle en større forståelse for dine reaktioner og behov.

Hvis det bliver overvældende at undersøge det alene, kan du lade spørgsmålene ligge og søge støtte hos en fagperson.

Kan man ændre sine traumeresponser?

Ja, det er muligt at udvikle nye måder at håndtere utryghed og stærke følelser på.

Det betyder ikke, at du aldrig mere vil blive vred, bange eller få lyst til at trække dig. Målet er snarere, at du gradvist får flere muligheder for at reagere på en måde, der passer til situationen og til det, du har brug for.

Det kan blandt andet handle om at lære at opdage kroppens signaler tidligere, finde måder at regulere uro på og øve sig i at sætte grænser eller bede om hjælp.

Det kan også være vigtigt at undersøge de erfaringer, som har formet dine forventninger til dig selv og andre.

For nogle er det hjælpsomt at arbejde med traumatiske minder direkte. For andre er det første skridt at skabe mere stabilitet i hverdagen, forstå deres reaktionsmønstre eller opleve større tryghed i relationer.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Arbejdet bør tilpasses den enkelte og foregå i et tempo, der er til at være i.

Hvordan kan psykoterapi hjælpe?

I Terapi kan vi undersøge de følelser, kropslige reaktioner og mønstre, der opstår i dit liv.

Måske opdager du, at din vrede beskytter en sårbarhed. Måske forsøger du at undgå afvisning ved altid at tilpasse dig andre. Eller måske er det blevet så naturligt at lukke ned, at du har svært ved at mærke, hvad du egentlig føler.

I terapien kan vi være nysgerrige på, hvilken funktion reaktionerne har, og hvad du har brug for i dag.

Det handler ikke om at presse dig til at genopleve noget svært eller om at fjerne de dele af dig, der reagerer. Det handler om at skabe større forståelse og undersøge nye muligheder for at møde dig selv.

Arbejdet foregår med respekt for dine grænser og i et tempo, hvor du kan være med.

Hvis du genkender nogle af disse reaktionsmønstre, er det ikke ensbetydende med, at du har et traume. Men måske har du opdaget noget, som du gerne vil forstå bedre.

Dine reaktioner kan have en historie. Måske har de hjulpet dig med at beskytte dig selv i situationer, hvor du ikke havde andre muligheder.

I dag kan du gradvist lære at opdage, hvornår du reagerer på noget, der sker lige nu, og hvornår tidligere erfaringer måske spiller ind.

Du behøver ikke klare det hele alene.

Vi kan sammen undersøge de følelser og mønstre, der fylder i dit liv.

Du er velkommen til at læse mere om min praksis og booke en gratis forsamtale via min hjemmeside.