Jeg er på mit 4. år på psykoterapeutuddannelsen. Derfor tilbyder jeg terapi til reduceret pris. Du er velkommen til at kontakte mig, når du er klar til at tage skridtet mod forandring.
DU ER IKKE ALENE
OM MIG
Jeg er uddannet socialpædagog og lærer og er på 4. år af psykoterapeutuddannelsen.
Jeg uddanner mig på Psykoterapeutisk Institut i oplevelseorienteret psykoterapi. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut forening og følger foreningens etiske retningslinjer. Jeg modtager løbende supervision.
Jeg er frivillig rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med mennesker, der står svære steder i livet og har udfordringer, der er hæmmende i deres liv.
Jeg har erfaring med, hvor forskelligartede disse problemstillinger er, og hvor vigtigt det er at begynde at tale om det, der er svært.
Du er IKKE alene.
I min opvækst har jeg selv haft erfaring med alkoholmisbrug, og hvad der følger med i kølvandet på det.
Igennem mit arbejde som socialpædagog og lærer, har jeg bl.a. erfaring med angst, OCD, kronisk sygdom, skolefravær, lavt selvværd, mistrivsel og spiseforstyrrelser.
​
Psykoterapi er samtale, hvor vi tager udgangspunkt i det, du kommer med her og nu. Du er eksperten, og jeg tager dig i hånden og følger dig gennem din proces på en fordomsfri, autentisk og accepterende måde.
Når du er klar til at tage skridtet mod forandring, så kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor vi undersøger, om et forløb hos mig kunne være noget for dig.
Jeg glæder mig til at møde dig!
TERAPIEN
Grundsynet
Oplevelsesorienteret psykoterapi er en proces, hvor man udforsker, hvad der kan gøre tilværelsen mere meningsfuld.
Oplevelsesorienteret Psykoterapi har 3 grundlæggende kerneprincipper for, hvordan terapeuten skal agere: autentisk, empatisk og accepterende.
Derfor er omdrejningspunktet for terapien det relationelle mellem terapeuten og klienten, hvordan følelser, kropslige udtryk, tanker og drømme udspiller sig og deres sammenhæng, og hvordan det danner mening for klienten.
Terapiens formål er, at du opnår bevidsthed om de mønstre, der afgør, hvordan du agerer i forskellige situationer og indsigt i, hvordan din selvfortælling har indflydelse på de valg, du tager. Dette gør du sammen med terapeuten, som ledsager dig gennem processen. Det er dig, der er eksperten i dit liv, og terapeuten stiller sig til rådighed som en undersøgelsespartner.
Som klient har man mulighed for at træne og øve, hvordan man udtrykker og forholder sig til sig selv og andre, og skabe nye erfaringsspor, der kan hjælpe med at ændre de livshæmmende mønstre klienten har.
Mennesket har mulighed for at forme sin egen personlighed, og denne mulighed opstår gennem valg.
-
Fra Dansk Psykoterapeut Forening
TEMAER
Eksempler på temaer du kan bringe ind i terapien
​
-
Tilknytningsmønstre
-
Relationer
-
Stress og udbrændthed
-
Oplevelsen af meningsløshed
-
Tvangstanker og tvangshandlinger
-
Længsel efter mening
-
Selvværdsproblematikker
-
Ensomhed
-
Eksistentiel krise
-
Angst
-
Depression
-
OCD
-
Misbrug
​
Det er dig, der bestemmer, hvad udgangspunktet for samtalen skal være.
SAMTALEN
Welcome visitors to your site with a short, engaging introduction.
Double click to edit and add your own text.
Hvad kan du forvente?
Du har taget et skridt i mod at komme til at lære
dig selv bedre at kende.
​
Jeg kan hjælpe dig til at få øje på uhensigtsmæssige
mønstre i dit liv, så du kan frigive energi til at leve mere autentisk.
Jeg fokuserer på det, du synes er vigtigt – lige nu og her.
Jeg forholder mig nysgerrigt undersøgende til, hvad du udtrykker,
og sætter min egen forståelse i parentes. Det er din virkelighed
og din forståelse af dig, der er i centrum. Dine udsagn, oplevelser,
syn på dig selv, dine relationer og drømme er det, vi undersøger
og udforsker sammen i terapien.
BECOOL
Jeg er uddannet BeCool-vejleder
​
BeCool er et fleksibelt og praksisnært angsthåndteringsprogram målrettet børn og unge i alderen 6-19 år. Programmet bygger på konkrete kognitive adfærdsterapeutiske strategier, som let kan anvendes i barnets eller den unges hverdag, og som har videnskabelig dokumenteret effekt, kombineret med en kropsorienteret og sansemæssig tilgang. Programmet gør det let at sammensætte både korte rådgivende samtaler, længerevarende individuelle samtaleforløb, samt gruppeforløb med deltagelse af børn eller unge og deres forældre.
​
Mere end hvert 10. barn og ung har så store problemer med angst og bekymring, at det er pinefuldt for barnet eller den unge og griber forstyrrende ind i familiens hverdag.
​
Problemerne viser sig f.eks. ved, at barnet eller den unge stiller mange spørgsmål og ustandselig skal beroliges, i form af lavt selvværd, perfektionisme eller tvangspræget adfærd, eller ved at barnet har svært ved at blive afleveret i skolen, deltage i undervisningen, være med på tur, være alene hjemme eller sove ude. Hos mange børn og unge kommer problemerne også til udtryk i form af fysiske symptomer, som f.eks. ondt i maven, svimmelhed og hovedpine eller i form af tristhed, adfærdsproblemer og store humørsvingninger.
​
Kilde: Søren Benedikt Pedersen/Seminarer.dk
BECOOL ANGSTHÅNDTERINGSPROGRAMMET
BeCool er et angsthåndteringsprogram for børn og unge mellem 6 og 19 år.
Programmet er udviklet af psykolog Søren Benedict Pedersen, og er et fleksibelt samtaleforløb, som bygger på CoolKids principper.
BeCool er opbygget, så programmet tilpasses den enkelte, og det kan derfor også være forskelligt, hvor mange samtaler barnet eller den unge har brug for.
Programmet har videnskabelig dokumenteret effekt og er fleksibelt og praksisnært.
BeCool bygger på konkrete kognitive adfærdsterapeutiske strategier, som barnet og den unge kan anvende i deres hverdag, som forebyggende strategier, eller når angsten melder sig. I Forløbet arbejdes der også med kroppen, da kroppen er en vigtig faktor, når der arbejdes med angst. Det er ofte i kroppen, vi mærker angsten, når den rammer. Hjertet banker, hænderne bliver klamme, vi bliver svimle etc. I BeCool programmet lærer barnet og den unge at regulere disse kropslige reaktioner.
BeCool er for børn og unge, der har angstproblematikker, der gør, at de er hæmmede i deres hverdag. Det kan være, at de ikke kan komme i skole, at de ofte har psykosomatiske symptomer, at de er bange for at være væk fra hjemmet, har tvangshandlinger og tanker, at de får angstanfald eller isolerer sig fra omverdenen. Dette er kun nogle eksempler på, hvordan angst kan vise sig.
Forløbet er bygget op om 10 samtaler, hvor barnet og den unge får indsigt i deres egen angst og angst generelt. De får konkrete redskaber, de kan tage med hjem og bruge i hverdagen, og som der i den efterfølgende samtale vil blive fulgt op på.
1. samtale Introduktion og kontrakt
Hvad kan barnet og den unge forvente af forløbet, og hvad er angst i det hele taget? Dataindsamling: Hvad gør barnet/den unge angst og bekymret. Vi starter op på at få indkredset, hvad angstproblematikkerne er.
2. samtale Dataindsamling
Opfølgning på dataindsamling. Hvordan er det gået siden sidste samtale? Er der noget, der skal tilføjes. Barnet/den unge lærer at registrere angsten ved hjælp af et registreringsskema.
3. samtale Detektivtænkning
Realistisk tænkning introduceres. Hvad taler for, og hvad taler imod bekymringen? Hvad er fakta og hvad er forestilling? Barnet/den unge arbejder med konkrete redskaber.
4. samtale Belønning og motivation
Opfølgning på sidste samtale om realistisk tænkning. Har barnet/den unge kunne mærke en ændring i forhold til angsten? Vi arbejder med åndedræt og visualisering.
Belønning og motivation introduceres. Hvad er ulemperne ved at have angst, og hvad kan fordelene være ved at overvinde dem? Mening giver motivation. Vi arbejder med positivliste og gode oplevelser.
5. samtale Trappestiger
Trappestiger introduceres. En nøje tilrettelagt plan laves med barnet/den unge, så barnet/den unge kan øve sig og gradvist overvinde det, han eller hun frygter. Trappestigen er opdelt i mål og delmål, så eksponeringen kan ske i et tempo, der er tilpasset barnet/den unge.
6. samtale Status
Opfølgning på introduktion af trappestigen. Har barnet/ den unge syntes, det var svært eller for let. Skal der korrigeres i mål og delmål? Status: Hvordan har barnet/ den unge det på dette tidspunkt i forløbet? Vi arbejder med positiv forstærkning og gode oplevelser.
7. samtale Bekymringssurfing og assertiv adfærd
Vi arbejder med forskellige teknikker, der aktiverer det parasympatiske nervesystem. Barnet/ den unge træner fokuseret opmærksomhed og bevidst øver sig i at flytte opmærksomhed over på noget andet, når angsten og bekymringerne melder sig.
Assertiv adfærd bliver introduceret. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige adfærdsmønstre?
8. samtale Assertiv adfærd og rollespil
Opfølgning på assertiv adfærd. Hvad er selvsikker adfærd? Hvordan reagerer barnet/den unge i forskellige situationer. Der trænes små rollespil ud fra specifikke situationer.
9. samtale Status på mål
Har barnet/den unge nået sine mål? Hvad kan stadig være svært? Hvilke redskaber virker?
Hvilke redskaber virker ikke? Skal der sættes nye mål. Skal målene justeres?
​
​
10. samtale Evaluering af forløbet og diplom!
Forløbet evalueres og der følges op på de satte mål. Der uddeles et BeCool - diplom til barnet/den unge for at have gennemført forløbet.
​
Når barnet eller den unge har gennemført et BeCool forløb, vil de til stadighed have brug for at øve sig med de redskaber og metoder, de har lært under forløbet. Der vil stadig kunne være tilbagefald til gamle mønstre. Det er derfor vigtigt, at forældre til barnet eller den unge har indsigt i redskaber og metoder, så der kan støttes op om barnet.
​
Pris for et BeCool forløb
Én session á 60 minutter................. 400,-
​
10 sessioner á 60 minutter..............3000,-
​
​
​
BLOG
Velkommen til min blog!
​
Her vil jeg skrive om det, der optager mig i forhold til mit terapeutiske arbejde.
Det kan være terapeutiske teorier og metoder, bøger jeg læser, den uddannelse jeg er i gang med og meget andet.
Du er velkommen til at stille spørgsmål og komme med input til bloggen, eller hvad du kunne have lyst til at bidrage med.
Du skriver til mig via formularen nederst på hjemmesiden.
1. Blogindlæg
Tilknytningsmønstre
Mange af de klienter, jeg har i mine sessioner, har symptomer på tilknytningsforstyrrelser. Det påvirker deres måde at danne og have relationer til andre mennesker. De føler sig ofte ensomme, da det jo netop handler om, hvor svært det er at skabe varige og trygge forhold til andre.
Når mine klienter får indblik i, hvad tilknytningsmønstre er, og hvorfor de agerer, som de gør i deres relationer, oplever jeg ofte, at de bliver meget berørte. Der følger nemlig tit skam og skyld med i kølvandet på tilknytningsforstyrrelser. Klienterne bliver bevidste om, at det ikke er dem, der er forkerte, men at det er deres opvækstforhold der har gjort, at de har måtte udvikle nogle strategier, for at kunne være under de betingelser.
Nedenfor kan du få et indblik i de 4 tilknytningsmønstre, og hvad de kan have af konsekvenser for voksne i parforhold.
De fire tilknytningsmønstre
Tilknytningsmønstre refererer til de relationer, som børn udvikler med deres omsorgspersoner, især i de tidlige år. Disse mønstre påvirker, hvordan barnet forholder sig til andre mennesker senere i livet. Der findes fire tilknytningsmønstre: tryg, usikker-undgående, usikker-ambivalent og desorganiseret tilknytning.
Trygt tilknytningsmønster opstår, når de primære omsorgspersoner er pålidelige og responsive, og barnet føler sig trygt og elsket. Dette fører til, at barnet udvikler tillid til andre og har en positiv holdning til sig selv.
Usikker-undgående tilknytning opstår, når omsorgspersonerne er uengagerede eller afvisende, og barnet lærer at undertrykke følelser og undgå nærhed. Dette kan føre til vanskeligheder med at stole på andre og problemer med at opretholde tætte forhold.
Usikker-ambivalent tilknytning sker, når omsorgspersonerne er uforudsigelige eller inkonsekvente i deres omsorg, hvilket fører til, at barnet bliver angst og usikkert i forhold til omsorgspersonens tilgængelighed. Dette kan føre til overdreven afhængighed og angst i forhold til andre.
Desorganiseret tilknytning opstår, når de primære omsorgspersoner har skadelige eller misbrugende adfærd over for barnet, og barnet ikke har et trygt tilflugtssted. Dette kan føre til en række psykiske problemer og vanskeligheder med at danne sunde relationer senere i livet.
Tilknytningsmønstre er ikke statiske. Med den rette terapeutiske indsats kan man udvikle en større følelsesmæssig sikkerhed og selvstændighed og blive bevidst om, hvilke tidligt udviklede mestringsstrategier, der ligger til grund for de relationelle udfordringer man har og derved ændre sit tilknytningsmønster.
​
​
Tilknytningsmønstre og parforhold
Tilknytningsmønstre, som udvikles i barndommen, kan have en betydelig indflydelse på parforhold senere i livet. Når to personer med forskellige tilknytningsmønstre danner et par, kan det skabe udfordringer og konflikter, hvis de ikke er opmærksomme på og forstår hinandens behov og reaktioner.
For eksempel kan en person med et trygt tilknytningsmønster være mere åben, tillidsfuld og i stand til at opretholde sunde og intime relationer. På den anden side kan en person med et usikkert tilknytningsmønster være mere tilbøjelig til at undgå intimitet eller være overdrevent afhængig af sin partner.
Disse forskelle i tilknytningsmønstre kan føre til kommunikationsproblemer, manglende forståelse og følelsesmæssig distance i parforholdet. For eksempel kan en person med et usikkert-undgående tilknytningsmønster føle sig overvældet eller trang til at trække sig væk, når der opstår konflikter, mens en person med et usikkert-ambivalent tilknytningsmønster kan blive meget bekymret for at blive forladt eller afvist.
Det er vigtigt for par at være opmærksomme på deres individuelle tilknytningsmønstre og arbejde sammen om at skabe et trygt og understøttende miljø, hvor begge partnere føler sig set, hørt og elsket. Dette kan indebære at arbejde på at forstå og respektere hinandens behov, kommunikere åbent og ærligt og søge støtte eller terapi om nødvendigt. Ved at være opmærksomme på tilknytningsmønstre kan par styrke deres forhold og skabe en sundere og mere tilfredsstillende partnerskab.
​
Mere er på vej....
